LitteraFur

Mandag, september 25, 2017

LitteraFur. Her vil der blive behandlet litteratur i forbindelse med Fur. Der synes således litteraturvidenskabeligt belæg for, at H. C. Andersen led af den sjældne ur-yn-ordblindhed og er født på Fur og ikke på Fyn.

Et stort litterært navn i sidste århundrede er Thit Jensen. Thit Jensen skrev to romaner, der tog afsæt på Fur. "Gerd" fra 1918 og "Aphrodite fra Fuur" fra 1925. Det er samtidsromaner, så handlingen udspiller sig også i det første kvarte af sidste århundrede. Gerd er præstedatter. Moderen dør i barselsseng. Gerd vokser som enebarn op med den aldrende far, som er eftergivende og altopofrende. Drømmeren Gerd vokser op i et miljø med skiftende kapellaner på den ene side og meget praktiske og virkelighedsorienterede furboer på den anden side. For at tilfredsstille sit akademiske jeg opsøger Gerd den lokale læge, blot for samtalens skyld, men han opfører sig besynderligt. Det har sin rod i virkeligheden; der var på Fur på det tidspunkt ikke mindre end to læger læger, der var morfinister. 

Den unge Gerd bliver forelsket i en kapellan, og kærligheden er gensidig. Den unge Gerd har tilegnet sig markante kønspolitiske synspunkter, der svarer til Thit Jensens egne moderne og stærke kvindepolitiske meninger om blandt andet kvinders adgang til børnebegrænsning. KJapellanen og Gerd bliver forlovet, men deres forskellige syn på kønspolitik gør, at forlovelsen hæves. 

Den ildrødhårede Gerd, der giver mindelser om den skumfødte Afrodite, bliver landets første kvindelige folketoingsmedlem. Hun opsøges og tilbedes af statsministeren, som hun afviser. Forelskens i kapellanen er livslang, men forløses aldrig.

Thit Jensen opholdt sig nogle måneder på Fur for at høste stof til romanerne. Derfor kan det undre, at folk i romanerne nyder udsigten fra præstegården ud over fjorden til Mors. Mors kan ikke ses fra præstegården. Præstegården står stadig på Fur. Det gør ligeledes det lille badehus, helt fjordnært, som Gerd og kapellanen, bader fra.

Romanerne holder tæt på 100 år efter, de er skrevet. Jeg læste "Gerd" i sluthalvfjerdserne som en del af pensummet fra en eminent men kommunistisk gymnasiedansklærer. Så Thit Jensen har været spændt for en politisk vogn. Der er eminente naturbeskrivelser og som kærlighedsroman fungerer bøgerne stadig fint. Læs eller genlæs dem. 

Rødstenen på Fur. 

Rødstenen er omgærdet ef myter og mystik. Der bor elver, trolde og selvsagt Rødstensmanden. Rødstenen er multietnisk. Her er en beretning om rødstenen. 

RØDSTENSMANDEN

Der var i gamle Dage en mægtig Konge her i Landet, som heed Kong Valdemar. Som han en gang ville stige tilhest og ride ud, kom det underlig paa ham; han blev staaende med venstre Fod i Stigbøilen og grundede dybt; hvorpaa vidste Ingen. Da var der en Forbryder, der var dømt til Galgen, og som i samme Øieblik førtes forbi; strax han saa Kongen staae der, gjorde han Knæfald for ham og bad for sit fattige Liv. ”Ja, kan du skaffe mig at vide, hvad Tanke det var, der fik mig af Minde, og om den nogensinde vil opfyldes, skal du blive fri.” Manden blev løst af Lænkerne, fik Orlov, og reiste nu Landet rundt til alle kloge folk, men Ingen kunne skaffe ham det at vide. Saaledes kom han ogsaa til Bjergmanden i Bovbjerg, bankede tre gange med en hvid Stav, til denne ganske rigtig kom ud. Han vidste Ingenting: ”Men jeg har en Oldefader i Dagbjerg-Daas, der er en gammel, kløgtig Karl, søg du hen til ham.” Her gik det ham ikke et Haar bedre: ”Men jeg har en Tipoldefader i Rødsteen, maaske han er mere fremsynet” svarede Bjergmanden her. Manden tog Stav i Haand og vankede videre til Fuur. Det var dyb Midnat, som han standsede ved Bjerget og tre Gange bankede paa, just her ved den store Hule, Der kom en gammel, gammel udlevet Mand rokkende frem støttet til sin Stav: ”Ja, jeg kan nok sige dig Besked” sagde han, ”om det, du vil vide Noget om, men først maa du fortælle mig tre Sandheder.” Manden tænkte sig lidt om og sagde saa: ”Meget har jeg reist, og vidt har jeg vandret, men aldrig har jeg seet saa fast et Hus som dit.” – ”Ja, jeg vil nok troe det, for det af Sten”, sagde Bjergmanden – ”Meget har jeg reist, og vidt har jeg vandret, men aldrig har jeg seet saa meget Guld og Sølv samlet paa én Plet.” – ”Ja, det er nok muligt,” sagde Bjergmanden, ganske smigret over Høfligheden, men vi skulde have endnu én” – En Stund stod han og grundede, endelig sagde han: ” Meget har jeg reist, og vidt har jeg vandret, men aldrig seet en saa lillebitte Mand med et saa stort Skjæg,” for det var saa svært, at Bjergmanden næsten kunde træde paa det. ”Ja, svarede Pudslingen, saa vil jeg ogsaa sige dig, hvad Kongen tænkte paa, og det var, om han kunde forene Danmark med Sverrig og Norge; dog det skal ikke han sætte i Værk; først for hans Datter skal det lykkes.” Manden blev sjæleglad, og takkede Bjergaanden ret inderlig og gik hen til Kongen, som ogsaa efter Løfte gav ham fri.

 

Det drejer sig om er Valdemar Atterdag og datteren er Margrete d. 1., og vi er i midten af 1300-tallet. Man kan tolke historien i den retning, at såvel konger som Bjergmænd er handelsfolk. Kongen handler en dødsdømts liv for en sandhed, og Rødstensmanden handler sandheden om Det Nordiske Rige for tre sandheder. Det kan selvsagt også tolkes i den retning, at konger og bjergmænd er sandhedssøgende. Ganke sikkert er det; er historien sand er bjergmænd bedre til forudsigelse end alverdens analyseinstitutter. 



Det er ikke tilfædigt at indgangsikonet til denne side er Rødstenen. I 1843 skrev Steen Steensen Blicher novellen "Rødstenen på Fur" Den vil blive behandlet her på siden.

Del denne side