LitteraFur

Mandag, september 25, 2017

LitteraFur. Her vil der blive behandlet litteratur i forbindelse med Fur. Der synes således litteraturvidenskabeligt belæg for, at H. C. Andersen led af den sjældne ur-yn-ordblindhed og er født på Fur og ikke på Fyn.

Et stort litterært navn i sidste århundrede er Thit Jensen. Thit Jensen skrev to romaner, der tog afsæt på Fur. "Gerd" fra 1918 og "Aphrodite fra Fuur" fra 1925. Det er samtidsromaner, så handlingen udspiller sig også i det første kvarte af sidste århundrede. Gerd er præstedatter. Moderen dør i barselsseng. Gerd vokser som enebarn op med den aldrende far, som er eftergivende og altopofrende. Drømmeren Gerd vokser op i et miljø med skiftende kapellaner på den ene side og meget praktiske og virkelighedsorienterede furboer på den anden side. For at tilfredsstille sit akademiske jeg opsøger Gerd den lokale læge, blot for samtalens skyld, men han opfører sig besynderligt. Det har sin rod i virkeligheden; der var på Fur på det tidspunkt ikke mindre end to læger læger, der var morfinister. 

Den unge Gerd bliver forelsket i en kapellan, og kærligheden er gensidig. Den unge Gerd har tilegnet sig markante kønspolitiske synspunkter, der svarer til Thit Jensens egne moderne og stærke kvindepolitiske meninger om blandt andet kvinders adgang til børnebegrænsning. KJapellanen og Gerd bliver forlovet, men deres forskellige syn på kønspolitik gør, at forlovelsen hæves. 

Den ildrødhårede Gerd, der giver mindelser om den skumfødte Afrodite, bliver landets første kvindelige folketoingsmedlem. Hun opsøges og tilbedes af statsministeren, som hun afviser. Forelskens i kapellanen er livslang, men forløses aldrig.

Thit Jensen opholdt sig nogle måneder på Fur for at høste stof til romanerne. Derfor kan det undre, at folk i romanerne nyder udsigten fra præstegården ud over fjorden til Mors. Mors kan ikke ses fra præstegården. Præstegården står stadig på Fur. Det gør ligeledes det lille badehus, helt fjordnært, som Gerd og kapellanen, bader fra.

Romanerne holder tæt på 100 år efter, de er skrevet. Jeg læste "Gerd" i sluthalvfjerdserne som en del af pensummet fra en eminent men kommunistisk gymnasiedansklærer. Så Thit Jensen har været spændt for en politisk vogn. Der er eminente naturbeskrivelser og som kærlighedsroman fungerer bøgerne stadig fint. Læs eller genlæs dem. 


Det er ikke tilfædigt at indgangsikonet til denne side er Rødstenen. I 1843 skrev Steen Steensen Blicher novellen "Rødstenen på Fur" Den vil blive behandlet her på siden.

Del denne side